En 21-årig kvinde var natten til søndag ved tre-tiden udsat for et besyndeligt tilfælde af trafikvold.
 
Da kvinden kom kørende ved Gl. Estrup bemærkede hun at en mørk stationcar fulgte efter hende. Forfølgelsen fortsatte et godt stykke vej, men på Løvenholmvej kørte bilen op på siden af hende, og blev presset til at køre ud i rabatten og ud på en mark.
 
Her blev døren til hendes bil åbnet, og hun fik et slag i ansigtet. Hun nåede ikke at registrere gerningsmanden, men fornemmede, at der var tre personer.