Fredag er Den Sorte Diamant i København pyntet op til fest. Her finder en af de vigtigste hyldester af faglært arbejdskraft sted.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby hylder sammen med familier, mestre og lærere 25 af metalindustriens mest talentfulde lærlinge, heriblandt Sander Stensgaard Kristensen fra Randers.
Sander har som de øvrige prismodtagere afsluttet svendeprøven med et 12-tal. Og det er vigtigt at sætte spot på 12-talslærlingene, da Danmark har brug for flere af dem. Faktisk kommer industrien til at mangle hele 44.000 faglærte inden 2025.