Radikales Mogens Nyholm har stillet forslag om, at livetransmissionerne fra Randers Byråds møder opgraderes, så der også bliver streamet video fra møderne.
 
Forslaget blev stillet på det forrige møde i byrådet, men her blev det udsat, så forvaltningen kunne udarbejde et overslag over prisen, og desuden belyse de fredningsmæssige forhold i forbindelse med opsætning af kameraer.
 
Til dagens byrådsmøde oplyser forvaltningen at en opgradering vil koste 400.000 kroner over fire år, og at kameraer kan opsættes, så de ikke kræver godkendelse fra fredningsmyndighederne.