Inge Rønne er en institution i Randers-sporten – og den første artikelserie, der stiller skarpt på sportens trænere og ledere
Træner og leder i Vorup – så længe de fleste kan huske – og fortsat aktiv. Derfor helt naturligt, at hun bliver første levende billede i en artikelserie, der stiller skarpt på sportens trænere og ledere.
“Gør en forskel, engageret, skaber udvikling og resultater, ildsjæl og karismatisk” er flotte ord, der har det med at dukke op ved kåringer af årets træner og ditto leder. Det er der ikke noget galt i, men hvordan ser trænerne og lederne selv på det?
Ude i klublivets virkelighed.
Det sætter Din Avis i samarbejde med Randers Talent & Elite fokus på de kommende uger.
Første hovedperson er en levende Randers-legende. Den korte version lyder, at nu 63-årige Inge Rønne i konfirmationsalderen begyndte som håndboldtræner i barndomsklubben Askildrup. Tre år senere gik turen til Vorup, hvor hun i dag er æresmedlem. I en årrække var hun også holdleder i Randers HK. I 2003 modtog hun prisen som årets Idrætsleder, og så har hun i årevis kæmpet for, at børn skal spille håndbold med bolde, der passer til deres hænder.
Hvad kendetegner en god træner og hvad gør dig til det?
“Du skal være inspirerende, gå forrest, være synlig og ikke være bange for at gøre noget forkert, være drivkraft og igangsætter, være et godt forbillede for både børn/unge og forældre, skulle kunne skifte spor under træningen – hvis det er for svært eller for let – være god til at kommunikere med alle i gruppen og turde tænke nye ideer ind i klubben på tværs af årgange. Jeg ser mig selv som ærlig, troværdig, vedholdende, inspirerende, god til at følge nye ideer til dørs og til at formidle tingene ud til børn, forældre, udvalg og bestyrelse.”
Hvad er drivkraften, hvad motiverer dig?
“At se tingene lykkes. At børnene og de unge trives i klubben, at vi har plads til både elite og bredde og at der er tilbud til spillere på alle niveauer. Min motivation er, at jeg er med til at udvikle spillere og trænere og har indflydelse på det produkt som vi kan tilbyde begge grupper. Min største motivation er, at vi er en klub med mange sociale tilbud til spillere/ledere. Lige fra U4 og til U 18.. Blandt andet udlandsture og nathåndbold.”
Hvilke kulturer skaber du, hvilke værdier lægger du vægt på?
“Jeg håber at være med til at skabe en kultur, hvor alle føler ansvar. At alle bakker op om vores trænere, ledere, udvalg og bestyrelse. At man kommer med sin utilfredshed til rette vedkommende – og ikke sætter en masse sladder i gang. At man behandler og tiltaler hinanden på en pæn og ordentlig måde. Jeg bruger gerne dette motto: Spillerne spiller kampene, trænerne guider spillerne, dommerne dømmer. Hvis forældrene bakker op om det – på en pæn og sober måde – kan vi alle være stolte af vores klub, Min største opgave er at inspirere vores unge spillere til at blive trænere, dommere. Eller deltage i andre aktiviteter i klubben.”
Hvorfor startede du som træner. Har du forbilleder og hvem inspirerer dig?
“Jeg startede med at spille håndbold i Askildrup, hvor klubkulturen var, at man – i konfirmationsalderen – lige så stille gled ind og hjalp de mindste årgange. Da jeg som 17-årig skiftede til Vorup FB faldt det helt naturligt at fortsætte træner/leder gerningen. Mange trænere har i tidens løb inspireret mig rigtig meget. Blandt andre nogle dem jeg har været holdleder for i Vorup FB og Randers HK. Mine forbilleder er uden tvivl mine forældre som lærte mig, at der skal arbejdes hårdt, hvis du vil have succes.”
Hvor meget tid bruger du?
“Det svinger rigtig meget. På klubplan er det alt mellem 5 til 10 timer om ugen. I kreds 4 og Jysk Håndbold Forbund plan er det mindst 5 timer om måneden.”
Hvad siger din nærmeste familie – og dine venner – til, at du er træner?
“Min nærmeste familie joker tit med, om jeg er hjemme i denne uge eller, om jeg er til træning, møder eller på kursus. Jeg har kun kunnet gøre alt dette, fordi der er fuld opbakning fra mand og børn. Aldrig sure miner når jeg skal afsted. Vores venner har lært at leve med at jeg ikke altid kommer til tiden. Eller må sende afbud til en fest.”
Hvad er det sjoveste ved jobbet, hvad er belønningen for indsatsen?
“Det sjoveste er at være med på vores ture, fester og andre sociale arrangementer. Det mest spændende er om trænerkabalen går op, hvordan det går de enkelte hold, om der er tilstrækkelig med haltid, hvilket der aldrig er, at få sendt trænerne på kursus, så de bliver inspireret til nye tiltag. Den største belønning er at se det hele gå op i højere enhed, hvor børn, de unge, trænere, ledere, udvalg og bestyrelse – kort sagt hele vores klub -kan fungere optimalt.”
