På fredag vil Frelsens Hær indtage Rådhustorvet med salg af varer fra det asiatiske land Bangladesh mellem 10 og 16
 
“Vi sælger denne dag kun til fordel for børn af prostituerede i Bangladesh og udsatte børn i Polen. Alle pengene vi får ind denne dag går til de projekter”, siger Rita Nørgaard fra Frelsens Hær i Randers.
Det er over hele landet at denne dag er forbeholdt to projekter ude i verden og varerne, der sælges, er lavet af børn og voksne i Bangladesh
“Jeg kan endnu ikke sige, hvad vi får hjem, men det er alt lige fra nøgleringe til kosmetikpunge. Måske kommer der også nogle småmøbler, som de blinde børn har produceret”, fortæller hun.
Varerne der sælges denne dag går under navnet “Others” og sælges overalt i verden. Der kan døgnet rundt handles på shop.others.dk.
Boderne på Rådhustorvet er åbne fra kl. 10-16, og alle pengene går til de to nævnte projekter.
Alt hvad der bliver solgt i Frelsens Hærs Genbrugsbutikker denne fredag 7. oktober går også til de to projekter. Frelsens Hær har genbrugsbutik i Østergade i Randers.