For to år siden lancerede Kvickly Randers konceptet Kvicklydeal/Bestil & Hent, hvor man kunne bestille varer online og efterfølgende hente dem i butikken til meget fordelagtige priser. Nu er hjemmesiden blevet udbygget med nye funktioner, den er blevet mere brugervenlig, og der er kommet mange flere varer til – hvilket samtidig betyder flere gode tilbud til kunderne
 
Kvickly Randers var den første Kvickly i Danmark til at indføre Bestil & Hent, men flere andre butikker er nu fulgt efter og har lavet lignende Bestil & Hent-koncepter.
Fordelene for kunderne er naturligvis de lave priser, men samtidig kan man også spare tid på sine indkøb ved at bestille kødpakkerne samt slippe for madlavningen på en travl hverdag ved at bestille en færdiglavet menu til sig selv eller til hele familien. For Kvickly består fordelen i, at man på denne måde undgår madspild, da der kun bliver bestilt de varer hjem til butikken samt tilberedt de menuer, som kunderne i forvejen har bestilt på hjemmesiden.  
 
Kødpakker, menuer og gode tilbud
De dygtige indkøbere hos Kvickly sætter en stor ære i at finde gode varer til kunderne til meget favorable priser – for eksempel har der lige været et helt specielt tilbud på whisky.
Og hos slagteren kan man lige nu bestille 24 middage for kun 898 kroner. Denne pakke består af røget landskinke, hamburgerryg, oksegrydesteg, kalvegrydesteg, ribbensteg, svinekam, entrecote, skinkeschnitzler, oksemedaljon, svinekoteletter, fadkoteletter, hakket svinekød, hakket oksesmåkød, medisterpølse, skinkekød i tern, græsk gyros, mørt gullasch, beuf stroganoff, panerede kalkunschnitzler og kalveculotte.
Hvis fryseren ikke er stor nok til en sådan 24-middags pakke, så tilbyder slagteren også en ugepakke for kun 399 kroner, som indeholder kød nok til fire personer i en hel uge.
På Bestil & Hent-siden har Kvickly i nogen tid desuden kørt med en fredagsmenu for 150 kroner, hvor man får en treretters menu til to personer samt en flaske rødvin. Det har været en kæmpestor succes, og Kvickly modtager hver uge op til 400 bestillinger på netop denne fredagsmenu. På grund af den store efterspørgsel, er der nu også blevet lanceret en ”Først på Ugen-menu”, hvor man kan vælge mellem fire forskellige menuer til afhentning mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. Denne menu koster 100 kroner, og der er mad til fire personer, hvilket selvfølgelig er perfekt til den travle familie. På trods af den meget lave pris bliver der ikke gået på kompromis med kvaliteten i menuerne, som altid er frisklavede i slagterafdelingen med gode råvarer.
 
Sæsonrelevante varer
Der kommer hele tiden nye varer, nye menuer og nye tiltag på hjemmesiden, og Kvickly sørger for altid at have sæsonrelevante tilbud. I sommerperioden var der tilbud på grillmenuer og grillpakker, og nu, hvor vinteren nærmer sig, er der kommet juleplatter og julemenuer på hjemmesiden. I november vil der også være mulighed for at bestille en Mortens Aften-menu.
Hos delikatessen og bageren er der også altid gode tilbud, man kan bestille – for eksempel pålægsfirkant, smørrebrød, fiskeplatte, kagemand, lagkager og et fantastisk morgentilbud med 10 rundstykker, 1 stort wienerbrød, 1 rugbrød samt Dagens BT. Alt sammen til priser, hvor alle kan være med.
Hvis kunderne har forslag og idéer til nye varer og menuer, som de kunne tænke sig at se på hjemmesiden, så hører Kvickly gerne fra dem for på denne måde at kunne give kunderne præcis det, de efterspørger.