Alle 54 medarbejdere hos betonelementfabrikken Confac A/S i Randers har kvit og frit fået tildelt aktier i virksomheden.
 
Virksomhedens ledelse karakteriserer Confac’s uddeling af gratis aktier til alle medarbejdere som et stort skulderklap til fællesskabet.
 
Det er blevet muligt, efter at der er indført nye lempelige regler for som led i en bruttolønsordning at forære alle medarbejdere en aktie til en værdi af 23.000 kroner skattefrit, indtil de sælges tilbage til firmaet i forbindelse med pension, opsigelse eller andet.