Mandag 5. september blev der på byrådsmødet med 30 stemmer for, sagt ja til en gennemgang af bybuskøreplaner i Randers Kommune, hvor planerne netop nu er i offentlig høring.
Det er min klare overbevisning, at oplandet og byerne rundt om Randers også skal have mulighed for at stige på bussen og komme rundt i vores dejlige kommune, hvilket specielt gælder for børn, ældre og handicappede.
Derfor bekymrer det mig, når der foreslås at nedlægge bestående busruter i vores landdistrikter og uden for bygrænsen, hvilket kan være med ti at gøre det mindre og mindre attraktivt enten at bo eller flytte udenfor bygrænsen.
Vi har heldigvis en fantastisk kommune med stærke og driftige bysamfund i nærområderne til byen og i landdistrikterne, hvilket vi skal støtte op om.
Jeg vil arbejde for at fremme en god mobilitet i hele Randers Kommune, hvorfor jeg opfordre alle berørte til at fremkomme med begrundede argumenter for ens ønsker, så vi kan få et godt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger inden for de givne og mulige økonomiske rammer.
 
Byrådsmedlem
Katrine Fruelund (V)