De seneste år er der sket en markant stigning i antallet af flygtningebørn, som kommer her til landet uden deres familier.
 
Derfor er Mariagerfjord Kommune nu på udkig efter integrationsplejefamilier, som kan give dem en god start på tilværelsen i Danmark.
 
Der er typisk tale om lidt større børn i alderen 13 til 17 år, hvis forældre befinder sig i hjemlandet, i konfliktens nærområde eller er strandet i et andet europæisk land.
 
Kommunen er forpligtet til at finde integrationsplejefamilier til børnene, som kan hjælpe dem godt på vej i det danske samfund.