Det var nødvendigt med en benhård prioritering og bestyrelsen valgte at tildele de resterende LAG midler til to erhvervsprojekter, der kan være med til at gøre en stor forskel.
Det ene projekt er bibeholdelse af Sparkøbmand i Voldum.
Der er stor opbakning til den lokale Købmand i Voldum, men omsætningen er ikke tilstrækkelig til større investeringer i en tiltrængt opgradering. Projektet vil bidrage med fornyelse af gulvbelægning, LED belysning, og nyt indgangsparti, som etableres i samarbejde med lokale ildsjæle. Det er vigtigt for et lokalsamfund at have en butik, og projektet skal medvirke til at Voldum fortsat er en attraktiv by for bosætning. Samlet sum 400.000 kr., indstilles til tilskud på 154.564 kr. Ansøger er Spar v. Flemming Kristensen.
Det andet projekt er blev støttet er gourmetoplevelser i Uggelhuse. Efter en afprøvningsperiode bliver der nu etableret Smiley godkendt bageri og bistro i Uggelhuse. Det er et spændende koncept, som også rummer en gourmet linje med fokus på lokale fødevarer. Projektet ligger i Naturpark Randers Fjord, og kan give et vigtigt bidrag til besøgsturisme, da mange gerne kører langt for at få de gode smagsoplevelser. Samlet sum 375.000 kr., indstilles til tilskud på 120.000 kr. Ansøger er Lasse David Poulsen