Homoseksualitet blandt udviklingshæmmede er et område, som ikke er blevet meget belyst. De udviklingshæmmede har en seksualitet og den skal der tages hånd om, den skal ikke gemmes væk. En lærer og en pædagog fra Randers kæmper for de handicappedes ret til at bestemme over egen seksualitet
 
Hvad gør man lige, hvis man får lyst til sex. Jo, man venter til tiden er til det. Men sådan er det ikke for de udviklingshæmmede. Deres handlinger er meget lystbetonede og har de lyst til sex, kan de finde på at udøve den her og nu. Sådanne episoder har der været nogle stykker af erfarer pædagog fra Bo- og Aktivitetstilbuddene Randers Syd Tina Gerster Nygaard. Derfor satte hun sig også for sammen med speciallærer fra Vesterbakkeskolen, Mette Thorsten Pedersen, at tage en uddannelse som seksualvejleder. Netop for at få sat fokus på, hvad de udviklingshæmmede skal vejledes i af personalet, hvis de har spørgsmål om emnet.
“Vi har haft en episode, hvor to unge mænd begyndte at kysse og at tage på hinanden i bussen. Den ene tog sit lem frem og den anden begyndte at tage på ham. De har lysten og så udøver de den. Og blandt personalet har der indtil nu ikke været faste retningslinjer for, hvordan vi skal vejlede beboerne, når sådan noget sker”, siger pædagog Tina Nygaard.
“For slet ikke at tale om den problematik der er, hvis to mænd eller to kvinder gerne vil være sammen”, siger hun.
De almindelig hverdagsproblemer blandt de udviklingshæmmede om, hvordan man håndterer ens egen seksualitet har aldrig været et belyst emne. Det kan være helt lavpraktiske ting som: hvordan onanerer jeg og hvordan har jeg sex med min kæreste.
Hverdagen er nemlig også at turde tale højt om sin seksualitet. Det kan være svært at involvere andre i ens tanker, og hvad man har lyst til. Specielt hvis det er anderledes end dét, andre gør og siger. Måske ved man heller ikke helt præcist, hvad det er, der foregår i ens krop. Mange handicappede har aldrig i deres liv haft seksualundervisning. Så den viden om egen krop og seksualitet vi andre naturligt har fået gennem skole, venner og forældre, mangler de udviklingshæmmede meget ofte.
Mette Thorsten Pedersen og Tina Gerster Nygaard, er i gang med deres afsluttende opgave på Seksualvejleder uddannelse i Hou. De sætter fokus på homoseksuelle udviklingshæmmede, en minoritet i minoriteten. Det kan være svært at være udviklingshæmmet, men det gør det absolut ikke nemmere også at være homoseksuel.
I Danmark er der ca. seks procent af befolkningen, der definerer sig selv som homoseksuelle, og man burde kunne finde samme procentdel blandt de udviklingshæmmede. Men sådan ser virkeligheden ikke ud.
“Det er utrolig svært at finde udviklingshæmmede, der er sprunget ud som homoseksuelle og udlever deres seksualitet åbent overfor familie og arbejdskammerater. Måske er de ikke selv klar over de er homoseksuelle og måske er de usikre på deres egne følelser. De spejler sig i samfundet og det de ser i tv og reklamer, men for dem er det svært at omsætte det til deres egen virkelighed”, siger Tina Nygaard.
 
Som en del af uddannelsesmaterialet de to har formet er der blandt andet spørgsmål til personalet samt fotos til de udviklingshæmmede. Her kan de se to kvinder eller to mænd enten blive gift eller kysse hinanden. Det er ikke udviklingshæmmede der er på billederne, da de pårørende også er med inde over.
“Jeg kender to udviklingshæmmede der er sprunget ud som bøsser. De ville gerne være med på nogle fotos, og vi skød billederne med dem. Men efterfølgende har nogle af de pårørende sagt fra, da de ikke mener at de udviklingshæmmede selv var klar over hvad de gik ind til og hvilke konsekvenser det kunne få at de var med på billedmaterialet. Men vi e også kommet til den konklusion at i og med at de unge udviklingshæmmede spejler sig i samfundet, så kan de også sagtens spejle sig i de fotos, vi har fået trykt”, siger Tina Nygaard.
Undervisningsmaterialet er udarbejdet ud fra behovet om at sex også er noget der foregår hos de handicappede og derfra skal personalet også arbejde.
“Vi skal have fælles retningslinjer for hvad vi vejleder beboerne til og vi skal have fælles retningslinjer for hvordan vi støtter op om deres seksualitet og guider dem til at opføre sig som det er normalt i vores samfund”, siger hun.
Tina Nygaard kender til et eksempel, hvor en ung mand var ved at blive fyret fra sit flexjob i et supermarked, da han sprang ud som homoseksuel, og sådanne tilstande ønsker hun ikke for de unge.
“Vi skal være mere til stede, når vi vejleder de unge. Men vi skal også støtte op om dem, i den seksualitet de har. Det skal helst ikke være sådan, at det får konsekvenser for dem at springe ud, hvis det er de lyster de har”, siger hun.
 
Svært at være opsøgende
Det kan være svært som udviklingshæmmet også at skulle søge kontakter, hvis man mener, man har tendens til homoseksualitet. For almindelige borgere har man mulighed for at søge ligesindede på nettet eller opsøge klubber, hvor man kan mødes. Men for de udviklingshæmmede kan det være svært at komme omkring.
“De kan mange gange ikke formulere sig og kender ikke til, hvor de skal gå hen. Og det er svært at skabe kontakt til andre rundt om i Danmark, hvis du ikke kan skrive dig til en kontakt”, fortæller Tina Nygaard.
Hun kender dog til et par, der har fundet hinanden på nettet og nu har et forhold, og det fungerer fint.
“Jeg ved ikke hvordan de fik kontakt, men jeg er glad for at det lykkes for dem”, siger hun.
I København er det accepteret at de unge udviklingshæmmede kommer i klubber for homoseksuelle, men det kan være svært at være en minoritet i en minoritet. Og det er ikke der de finder en kæreste, mener Tina Nygaard.” “Her hos os i Randers kan det være svært at finde andre homoseksuelle, da man bor mere spredt her. Og vi skal kunne guide de unge til at finde ud af hvem de er og hvad de vil, så de ved hvem de kan kontakte”, siger Tina Nygaard.
 
Knus eller ej
De unge udviklingshæmmede har deres eget datingsite på nettet knuus.dk – men her kan det være svært for de homoseksuelle at trænge igennem.
“De bliver kaldt både det ene og det andet og det er også noget, vi skal have lært de udviklingshæmmede at det er acceptabelt at være homoseksuel. Her på stedet hører vi også nogle gange at der bliver sagt bøsserøv og andet. Men vi skal have fokus på emnet, så de også kan blive accepteret blandt deres egne. Det er stadig et tabu hos de udviklingshæmmede – ja godt nok er jeg udviklingshæmmet, men jeg er i hvert fald ikke bøsse – sådan er tankerne”, siger Tina Nygaard.
“Derfor har de brug for personalet, hvor at få at vide, hvor der er homoklubber, men strander tit, fordi der ikke er nogle retningslinjer for emnet. Derfor skal vi gennem dette materiale også klæde personalet på til at have fælles retningslinjer for beboerne, så vi kan hjælpe bedst muligt”.
Det kan være svært for de pårørende at acceptere at deres barn ikke alene er udviklingshæmmet, men tilmed også homoseksuel.
“Det er jo ligesom to diagnoser på en gang, og det kan være svært at håndtere. Men vi må acceptere deres liv, og da vi jo også har tavshedspligt, er det jo ikke alt, vi kan fortælle de pårørende. Vi skal hjælpe de unge til at finde ud af, hvem de er og derefter må det være op til de unge selv, om de vil fortælle det derhjemme hos forældrene”.
Hun håber, at med materialet der er blevet udarbejdet og som kan rekvirerestil hele landet, at det vil være nemmere at få de unge til at springe ud som homoseksuelle. Men dilemmaet er også om man sætter gode ideer i hovedet af dem.
“Selvom de er voksne er de jo stadig som børn i udviklingsstadiet, og derfor eksperimenterer de også. Det er så op til os at give dem den bedst mulige vejledning i, hvordan de finder frem til hvem de er, og hvordan man så opførere sig”, siger Tina Nygaard.
Materialet kan fås ved henvendelse til Høvejen og en kasse har allerede været på Sjælland. Man betaler kun for fragt. De har valgt at kalde kassen: Materialekasse omkring homoseksualitet blandt udviklingshæmmede. Til inspiration og oplysning for personale og borgere.
Materialekassen vil fra december 2016 kunne lånes gratis ved henvendelse direkte til Mette eller Tina, og de håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet.
Det er et vigtigt og nødvendigt arbejde, der ligger for os støttepersoner, og lovgivningen kræver, at vi tager seksualiteten alvorligt, lige såvel som arbejdet med at alle får mad, drikke, et sted at bo, og at vi arbejder med udvikling af færdigheder og kompetencer.
”Vi ønsker ikke at gøre nogen til homoseksuel, vi ønsker blot at de udviklingshæmmede, som dig og mig, selv kan bestemme, hvem de vil være kæreste med. Det er ikke mor og far eller samfundet, der skal bestemme det. Det er dem selv”, siger Tina Nygaard.