Tre års omfattende
vejarbejde nærmer sig i disse uger det endelige mål – et komplet vejnet i
Jylland klar til kørsel med modulvogntog. Ruterne er åbnet i takt med at de er
blevet klar, og den 5. december er arbejdet på strækningen mellem Lunderskov og
Skjern færdig som den sidste.
Den store aktivitet på
de udvalgte strækninger er blevet fulgt nøje i transportbranchen. To
modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler og udover at gavne miljøet
og trafiksikkerheden, så øger det også vognmandens effektivitet.