Ingen af de syv østjyske kommuner har en politik mod trusler, chikane og andre aggressive udfald mod politikere, skriver Aarhus Stiftstidende.Hvert tredje byrådsmedlem oplever trusler eller lignende. Men alligevel har intet byråd i Østjylland haft en politisk drøftelse af situationen, og det undrer en ekspert.Lars Peter Andersen, psykolog og forsker ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, siger til avisen, at erfaringer viser, at ofre for trusler, chikane og vold har brug for åbenhed og et fast fundament at komme videre på.