Et flertal i Randers Byråd stemte i går for en anlægsbevilling på 2,7 mio. kr i 2017.  Pengene skal gå til ekstra parkeringspladser i forbindelse med opførelsen af en hal 4 ved Arena Randers. Her er der behov for minimum yderligere 127 parkeringspladser.De kan etableres ved dels at optimere den eksisterende grusparkeringsplads ved stadion med belægning, og ved at etablere yderligere parkeringspladser på offentlig vej.