Snart kan borgere få mulighed for at blive begravet i et naturområde i Randers Kommune i stedet for i såkaldt indviet jord på en kirkegård.
 
På mødet i går har Randers Byråd nemlig godkendt vedtægterne til en ny skovbegravelsesplads i Lykkeshøj Skov. Og nu mangler blot den endelige godkendelse i Kirkeministeriet for, at pladsen kan blive en realitet.
 
Skovbegravelsespladsen vil være et tilbud til alle borgere, som har valgt at stå uden for de etablerede trossamfund.