Mandag morgen besøgte Norddjurs Kommunes borgmester og erhvervsudvalg de unge
spilvirksomheder hos Game Hub Denmark, der holder til på GD-grunden i Grenaa.
Formålet med besøget var at invitere til en dialog med de unge virksomheder
samt at få de unge iværksætteres syn på, hvordan det er at etablere sig og
drive virksomhed hos Game Hub Denmark.
Game Hub Denmark er
et såkaldt inkubationsmiljø, som Viden Djurs og Erhvervsakademi Dania i
fællesskab står for. Et inkubationsmiljø er et fællesskab, hvor nystartede
virksomheder får hjælp til at udvikle deres virksomhed.