Nedskæringerne på kommunens plejefamilier skal sættes på pause, indtil ombudsmanden har set på sagen. Sådan lyder et forslag til byrådet fra Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen, skriver RandersiDag. Velfærdslisten har klaget til Folketingets Ombudsmand over de besparelserne, som den lokale liste mener er lovstridig. Ombudsmanden har endnu ikke afgjort, om han går ind i sagen. Randers Kommune har meddelt 83 ud af kommunens 122 plejefamilier, at de kan se frem til at blive sat ned i løn – op til 20.000 kroner om måneden.