Portrætter af en flok aktive frivillige, der bruger deres fritid på at samle affald, vil i den kommende tid pryde de digitale reklamestandere ved indfaldsvejene i Randers.
 
Portrætterne skal synliggøre de frivilliges indsats og på sigt medvirke til, at borgerne oftere rammer skraldespanden med deres affald.
 
Mange af de frivillige affaldsindsamlere kender hinanden via Facebooksiden ”Hold Randers Ren,” Her bliver frivillige og andre interesserede opdateret med fotos af indsamlet affald og mødesteder for fælles indsamlingsture.