Mie Høg Heegaard er blot 24 – men næste år skal hun med til sit syvende VM
Cheerleaderne fra Randers er blandt landets bedste. Således er hele otte med på det danske landshold, der næste år skal til VM i USA.
Blandt disse er 24-årige Mie Høg Heegaard, der hermed runder sit syvende. VM. Hun er også træner i klubben og dermed selvskreven til at være det sidste levende billede i artikelserien om trænere og ledere.
“Jeg er en glad, udadvendt og bestemt pige,” siger hun.
Det kunne lyde som en bedre jobansøgning, men på den sportslige front har hun aldrig manglet arbejde.
“Jeg gik til dans, før jeg kunne gå, begyndte i cheerleading i 2007, er fortsat aktiv udøver og træner for peewee´s – årgang 2005-2008 – og seniorerne i Randers.”
Hvad kendetegner en god træner og hvad gør dig til det?
“En god træner kan ikke alene gøre en udøver bedre. Det kræver samarbejde. Men når det gælder om at motivere, er det trænerens ansvar. I cheerleading er det vigtigt for udøverne at kunne kæmpe sig op ad ”progressions-stigen”. Der, hvor niveauet stiger. Jeg arbejder på, at “mine piger” hele tiden føler, de rykker sig og aldrig står stille. Det er en udfordring, da vi er en holdsport. Man kan ikke bare drøne derudad, hvis halvdelen af holdet ikke følger med. Jeg føler selv, at jeg er god til at differentiere, så alle bliver tilpas udfordret”.
Hvad er drivkraften, hvad motiverer dig?
“Når jeg kan se, udøverne får en ”aha-følelse”. Når det, jeg underviser i, giver mening for dem. Når jeg er med til at skabe gode oplevelser. Det er også en vigtig faktor, at jeg hele tiden kan forbedre mig indenfor alle områder. Mine teknikker til skills, pædagogik samt kontakt til forældrene.”
Hvilke kulturer skaber du, hvilke værdier lægger du vægt på?
“Når vi er til træning, er vi til træning. Jeg er træner – ikke pædagog. Jeg ved godt, at der også skal være plads til det pædagogiske, men når pigerne er til træning, er de atleter. Ikke børn eller unge mennesker. Det kan lyde hårdt, men ved at ”køre” træningen sådan, håber jeg at kunne være med til at skabe en kultur, hvor de forstår, at der skal arbejdes for tingene, hvis man vil videre. Det prøver jeg at lære dem i en forholdsvis tidlig alder, så de kan tage det med i deres ungdoms/voksenliv.”
Hvorfor startede du som træner. Har du forbilleder og hvem inspirerer dig?
“Jeg havde mange ideer – og evner – som jeg gerne ville give videre til andre. Jeg var meget ung, men fik at vide, at jeg var god til at lære fra mig. Jeg har altid vidst, at jeg ville have med børn og unge mennesker at gøre. Og hvorfor så ikke gøre det med noget, man selv har talent for? Ja, jeg har helt sikkert forbilleder, som inspirerer mig. Vi har lige nu to slovenske trænere tilknyttet Randers Cheerleaders. De er vanvittigt disciplinerede og utroligt dygtige”.
Hvor meget tid bruger du?
“Jeg står i hallen og underviser to-tre gange om ugen. Derudover bruger jeg meget tid på at finde inspiration på youtube. Jeg tager også på kursus for at udvikle mig. Hver eneste dag tænker jeg på mine hold. Hvordan de får det bedste af mig og på, hvordan vi får de bedste træninger”.
Hvad siger din nærmeste familie – og dine venner?
“Min familie, kæreste og venner synes, jeg bruger rigtig, rigtig meget tid. Jeg har tit måttet takke nej til familiefødselsdage og venindehygge, men når man tager et valg, tager man også et fravalg. De ved jo godt, hvor meget det betyder for mig, så de har lært at leve med det. Ydermere er de stolte af, at jeg har noget i mit liv, jeg brænder for”.
Hvad er det sjoveste ved jobbet, hvad er belønningen for indsatsen?
“De small-talks, vi har i pauserne eller under træningen, kan være vildt sjove Udøverne fortæller ofte mere end jeg lige havde forventet. Relations-båndet er vigtig for mig. Jeg synes også, det er fedt, når jeg kan rådgive og vejlede pigerne i de dannelsesprocesser, de går igennem.”
