Østjyllands Politi har i aftes og i nat været massivt tilstede på Grenaa Havn, efter at de modtog en anmeldelse om, at en person der kunne være den efterlyste gerningsmand til terrorangrebet i Berlin, var set på havnen.
 
Der blev indsat en større politistyrke med deltagelse af en helikopter. Alle køretøjer og passagerer på Stena Lines afgang til Varberg klokken et, blev tjekket, uden resultat.
 
Her til morgen er meldingen, at intet tyder på, at den eftersøgte 24-årige mand fra Tunesien har været på havnen.