6000 døde rotter.
 
Så mange har de ansatte ved Syddjurs Spildevand i løbet af 2016 fjernet fra fælder i og ved kloaksystemet på Syddjursland.
 
Det lokale spildevandselskab står midt i en kraftig oprustning af indsatsen omkring skadedyrene, skriver Aarhus Stiftstidende.
 
I øjeblikket har Syddjurs Spildevand 30 fælder. Men det er planen at investere, så der bliver 50 rottefælder at råde over.
 
Fælderne afløser i stort omfang brugen af rottegift.