Mandag blev en familie på seks fundet døde i et parcelhus i Ulstrup, heriblandt fire børn i alderen tre til 16 år.

Og det er noget, der påvirker de betjente, der kommer først til stedet og arbejder med efterforskningen. Det fortæller nyvalgt formand for Østjyllands Politiforening Heino Kegel til Avisen.dk.

Han siger, at man ved særlig hårde hændelser altid afholder en såkaldt debriefing, hvor betjente bliver tilbudt den psykologiske hjælp, de har brug for.