Økonomi- og Indenrigsministeriet har besluttet, at landets borgmestre skal have mere i løn. I Randers Kommune stiger vederlaget med cirka 260.000 til godt 1.1 millioner kroner om året.

Og da lønnen til en række øvrige kommunale hverv bliver fordelt procentmæssigt ud fra borgmestervederlaget, stod for eksempel udvalgsformænd til en lønstigning.

På mødet i går besluttede Randers Byråd dog at sætte gang i en proces, så det kun er borgmesteren der får mere i løn.