Politiet formoder, at det var en kombination af lavtstående skarp sol og glat føre, der i går formiddag førte til det færdselsuheld, der lukkede motorvejen ved Randers i sydgående retning.

I går var meldingen, at der var syv involverede biler, men det tal er nu justeret op til 11.

En af bilisterne var fastklemt i sin bil, og måtte klippes fri, inden han kunne køres til skadestuen til behandling for seks brækkede ribben.