Randers Ungdomsskole, de lokale folkeskoler, privatskoler og ungdomsuddannelser har et unikt tilbud til børn og unge.

Som den eneste kommune i Danmark kan Randers tilbyde et sammenhængende undervisningsforløb i naturvidenskab for alle interesserede skoleelever i kommunen. Tilmelding til årets Science Camp for 4.-6. klasserne samt 7. klasse er netop åbnet.

For 7. klasserne udbydes der en 2-dages camp i maj måned, hvor eleverne kan fordybe sig i forskning, forarbejdning og produktion af fødevarer.