Branden, der søndag aften kostede en 59-årig kvinde på H I Bies Plads i Hobro livet, opstod i soveværelset.

Det har politiets teknikere slået fast, efter at have undersøgt stedet.

Det har ikke været muligt for teknikerne at fastlå, hvordan branden opstod helt præcist, skriver Nordjyske.

Dog mener de, at det højst sandsynligt har været et stearinlys, en cigaret eller en kortslutning i el-installationen, der har startet branden.