Der bliver alligevel personlig betjening af turisterne i Ebeltoft året rundt.

 

Turistorganisationen Destination Djursland og Fregatten Jylland er ved at udforme en aftale, som sikrer turistservice stort set alle årets dage på det historiske skib.

 

Det ny partnerskab kommer til verden efter en omstridt beslutning om at lukke det eksisterende turistbureau.

 

Turistorganisationen lukkede det mangeårige turistbureau ved nytårsskiftet.

 

Det skete for at frigøre penge til blandt andet bedre markedsføring sammen med turisterhvervet i Aarhus.