Randers Bibliotek byder på film og debat direkte fra Christiansborg onsdag 1. februar

Randers Bibliotek præsenterer i samarbejde med Doxbio et live-event med filmvisning og debat om politikerlede, populisme og pres på demokratiet. Filmen “Al magt til folket?” vises simultant over hele landet, og debatten live-streames direkte fra Christiansborg med mulighed for deltagelse via Twitter og sms.

 

Film og debat

De vestlige demokratier vakler. Folket gør oprør mod magteliten, og populismen sejrer. “Send dem (politikerne) hjem!”, råbte de i Italien og valgte 163 politisk uerfarne “almindelige mennesker” ind i parlamentet. Dokumentarfilmen “Al magt til folket?” følger de første dramatiske år af dette demokratiske eksperiment. Onsdag 1. februar bliver filmen bliver vist fra Christiansborg med efterfølgende livetransmitteret debat, der trækker trådene hjem til Danmark for at forstå konsekvenserne af den nye politiske virkelighed. Grillo i Italien. Trump i USA. Hvad kommer der til at ske i Danmark?

Randers Bibliotek byder på dette arrangement med fri entré.

Det foregår i Kulturhusets sal kl. 19-21.