En ensom grav fra middelalderen med et skelet på 157 centimeter.

Sådan lyder det aktuelle facit i sagen om et fund af et skelet i en skrænt ved Esby på Helgenæs.

Skelettet har fra første øjeblik fået arkæologerne til at spærre øjnene op.

Skelettet er fra 1300- eller 1400-tallet. På den tid var det yderst sjældent, at døde ikke begraves på kirkegårde. Men på Helgenæs er der tale om kun én enkelt grav.