Randers Kommune har haft gode erfaringer med at få lavet promoveringsfilm af fem landsbyer samt en hovedfilm.

Formålet var at markedsføre kommunes landdistrikt, samt de medvirkende landsbyer, over for potentielle tilflyttere og iværksættere.

Filmene er markedsført på relevante sociale medier og forvaltningen vurderer, at antallet af visninger er tilfredsstillende set i forhold til filmenes omfang og budget.

Nu indstilles det at der afsættes 50.000 kroner så yderligere ti landsbyer får mulighed for at få lavet en film.