En 38-årig mand blev i aftes udsat for grov vold i Ørsted.

To mænd på henholdsvis 47 og 26 år opsøgte den 38-årige, der sad i en bil uden for sin bopæl.

Den 26-årige sparkede den 38-årige gennem et åbentstående bilvindue, mens den 47-årige slog ham i baghovedet med et baseballbat.

Den 38-årige kendte overfaldsmændene, og de kunne derfor kort tid efter anholdes. Mændene er nu sigtet i sagen.