Mere arbejdstid og mere i løn. Eller mindre arbejdstid og mere frihed. Det får en gruppe medarbejdere i Randers Kommune mulighed for selv at forhandle op eller ned.

På mødet i aftes vedtog Randers Byråd et forslag fra SF om som forsøg at give mulighed for fleksibel arbejdstid.

 Med beslutningen vil Randers Kommune afprøve fleksibel arbejdstid på udvalgte arbejdspladser med henblik på at indsamle viden, så muligheden evt. kan komme til at gælde samtlige medarbejdere.