Jeg brugte min søndag eftermiddag sammen med et par plejefamilier, hvor den ene plejemor var meget ulykkelig.

Hvis plejefamilien skriver under på den kontrakt kommunen tilbyder dem, så skriver de under på at sige ja tak til et vederlag, der stiller dem i den position at det rådighedsbeløb de sidder tilbage med, ikke er højt nok til at man kan ha’ et plejebarn. Så her taler vi faktisk om at der er 2 plejebørn der vil blive fjernet fra deres plejefamilie.

Jo men – Plejebarnet går i skole vil folk sige, så kan plejemor jo bare ta sig et deltidsjob.

Nej det kan hun ikke. Hun skal

  • Flere gange om måneden, stå klar til at afhente et barn der er ulykkelig og derfor stukket af fra specialklasse eller SFO.
  • Deltage i overvåget samvær med biologiske forældre.
      • hvilket foregår 2 gange hver 2. uge i dagtimerne (min 4 timers varighed hver)
  • Deltage i familie samvær med biologiske søskende. Besøg som udtrætter så meget, at barnet ofte skal holdes hjemme fra skolen dagen efter.
  • Deltage i arrangementer der stimulerer barnets udvikling, hvilket også foregår i dagtimerne.

Som om det ikke er nok, så skal plejemor altid forsøge at forudse om plejebarn kan komme i en situation, der enten kan skade plejebarn eller andre børn, dette gælder OGSÅ om natten.

Plejemor kan ikke bestride et deltidsjob, der findes bare ikke jobs hvor der er så meget frihed.

Jeg har hørt nogen sige “Jamen de problemer har biologiske forældre også”. Der vil jeg gerne fastslå, at det har de ikke. Ufatteligt få forældre har børn med så store udfordringer i hjemmet og de få der har, de får ekstra hjælp.

At være plejeforældre er et job. Et job som man er nød til at brænde for, for at udføre bedst muligt.

Men fordi man brænder for sit job, er det jo ikke ensbetydende med, at man skal arbejde for en løn som selv en Bulgarer ville takke nej til. Med andre ord, så skal jeg stadig ha penge for at arbejde i grillen, selvom jeg elsker grillpølser og remo.

Anders Buhl-Christensen og Frank Nørgaard vælger at gå i medierne, med et vederlagseksempel som omgående ville være blevet stoppet af “Det Sociale tilsyn”! For at bevise deres påstand om at der udbetales for meget i vederlag på området.

Det er ikke forbigået nogens opmærksomhed at Familieafdelingen har været udfordret i nogle år, men at man skulle ha’ forbigået bekymring for “barnets tarv” i en så voldsom grad, det lyder mærkeligt.

Lad os tale alternativer. I det forgående eksempel ville en fagligt kompetent institutionsplads løbe op i MINDST 3 millioner om året. Det beviser jo kun ganske godt det som flere af de andre byrådspolitikere påstod på byrådsmødet, nemlig at Venstre og Dansk Folkeparti ingen socialpolitik har og den økonomiske ansvarlighed også halter ganske meget bagud. I sin tid blev området hjemtaget til Randers kommune for at spare på området. Man har endnu ikke nået det forbrug på området, som institutions anbringelser nåede op på.

Vi hverken kan eller må, nedsætte den enkelte plejefamilie så meget i vederlag, at de ikke har det påkrævede rådighedsbeløb og derfor vil miste deres plejetilladelse. For det vil resultere i en yderligere relations skade, et groft svigt og et dybt ulykkeligt barn og plejefamilie.

Pia Nyholm
Krogagervej 76, Blenstrup
8983 Gjerlev