En ny erhvervsskolereform trådte i kraft tilbage i august 2015 med henblik på at styrke de danske erhvervsuddannelser, og gøre dem mere attraktive for unge mennesker der forlader folkeskolens 9. og 10. klasse

Danmark har i rigtig mange år været berømmet for dygtige håndværkere, som igennem en grundig og bred uddannelse, kan udfører specialiseret, kvalitetsbevidst og unikt håndværk.

Denne for landet så vigtige ressource, har vi efterhånden mere og mere svært ved at leve op til…. Dansk industri, produktion, handel, service m.m. råber på, og efter elever der vil gå i gang med en erhvervsuddannelse. Denne tendens er ikke ny og har været velkendt i en lang årrække. Derfor har der været iværksat en masse forskellige tiltag, for at øge interessen for erhvervsuddannelserne, og senest vedtog folketinget den nævnte erhvervsskolereform, med ikrafttrædelse d. 1. august 2015

MEN det er stadig ”op af bakke” … for de fleste unge i Danmark der forlader folkeskolen, vil hellere gå i gymnasiet end at tage en mere praktisk orienteret erhvervsuddannelse.

I 2015 søgte 73,9 % af de unge, ind på en af de 4 gymnasieretninger, og kun 18,5 % valgte en erhvervsuddannelse.

2016 tallene fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, dér viser nøgletallene at 74,3 % sendte ansøgning til gymnasiet, mes kun 18,4 % af de unge søgte ind på en erhvervsuddannelse.

Det er besynderligt, at der ikke er flere der vælger en erhvervsuddannelse direkte fra skolen, for der er rigtig gode muligheder for praktikplads i et firma, og for at komme til at tjene en god løn med det samme. Mange firmaer står lige nu og mangler lærlinge, og er klar med kuglepennen for at skrive under på en praktikaftale med et ungt menneske der kommer fra folkeskolen.

En anden fantastisk mulighed, er den forholdsvis nye EUX uddannelse, hvor man kombinerer en erhvervsuddannelse med en erhvervsfaglig studentereksamen. Den samlede uddannelsestid er lidt længere, men til gengæld har man også et svendebrev i den ene hånd, og en studenterhue i den anden når den sidste eksamen er overstået. En EUX uddannelse kvalificerer eleven til direkte at kunne fortsætte på en videregående uddannelse, så det burde være en mulighed der bør diskuteres ekstra grundigt, når de unge og forældrene sidder rundt om aftensmaden og snakker uddannelse og fremtid.

Lige nu er elever fra de danske 9. og 10. klasser ved at vælge, hvad de skal i gang med af uddannelse her efter sommerferien 2017.

Direktør for den lokale erhvervsskole Tradium Lars Michael Madsen, samt Udd.- & erhvervsvejleder på Tradium Bjarne Lauridsen, er virkelig spændte på at se hvordan de kommende tilmeldingstal kommer til at se ud. Er tendensen ved at ændre sig? Eller kommer tallene til at ligne dem fra seneste år?

Lyt med da Bo Ørris fik en snak med Lars Michael Madsen fra Tradium.