Udvalgsformand for Børn og Skole Anders Buhl Christensen, Venstre, har for alvor forplumret tingenes tilstand i sagen om plejefamiliernes vederlag – desværre, mener Mogens Nyholm fra de radikale. Unødvendige grøfter er gravet

 

Venstre og Dansk Folkeparti har sat en dagsorden på plejebørns området, hvor økonomi kommer før de sårbare børn. Årligt skal der spares seks-syvmillioner kr., på et område hvor der i forvejen er skåret langt ind i benet. Allerede nu overholder Randers ikke lovgivningen på familieområdet, og ondt bliver kun værre hvis Buhl og co. får magt som de har agt, mener de radikale.

“Buhl og borgmesterpartiet taler rosværdigt for dialog mellem kommune og plejeforældre, men borgmesterpartiets politiske og økonomiske prioriteringer medfører at forvaltningen desværre tvinges til det lige modsatte. Forvaltningen argument overfor plejefamilierne er at de har politisk opbakning. Det er ikke godt nok – det her handler altså om de sårbare børns retssikkerhed og fremtidsudsigt!”, siger Mogens Nyholm i en pressemeddelelse.

“Vi er desværre på vej til at ende i en situation, hvor de sårbare børn tabes, plejefamilier trynes og kommunen taber økonomisk; både på den korte og lange bane”.

Borgmesterpartiet Venstre og DF krævede besparelser betyder plejefamiliers arbejdsbetingelser bliver helt uacceptable, og de sårbare børn kan ikke gives den omsorg og tryghed de har brug for. “Vi er endt i et morads!”, siger han.

 

Vej ud

Der er en vej ud af moradset: Honorering af plejefamilier ud fra en gennemsnitsbetragtning – den såkaldte ”Gennemsnitsmodel” udtænkt af Aarhus Kommune, KL og socialministeriet… og det er en model der nytter!

Borgmesterpartiet forsøger at bilde offentligheden ind at Randers rent faktisk følger Aarhus modellen – det ikke korrekt. Aarhus modellen er ikke en besparelsesmodel – som den borgmesterpartiet i Randers forsøger at gennemføre. Aarhus modellen er en omkostningsneutral model med en række enestående positive effekter, der er værd at gå efter. Positive effekter for alle parter (disse effekter læses nederst i pressemeddelelsen). Her kan henvises til KLs/Aarhus kommunes evalueringsrapport af Gennemsnitmodellen – hedder det i pressemeddelelsen.

“Radikale Venstre foreslår Randers Kommune følger Aarhus modellen, og dét fuldt ud. På næste byrådsmøde – 6. marts – fremlægger vi forslag herom. Vi skal have familieområdet og plejefamilierne tilbage på sporet”, siger Mogens Nyholm. “Vores forslag går ud på at plejefamilier og plejebørnene gives samme betingelser som i Aarhus – vi har ikke råd til at lade være, såvel økonomisk som menneskeligt”.