Norddjurs Kommune har åbnet for ansøgninger til Frivilligpuljen 2017, hvor der kan søges om støtte til frivillige initiativer, der gør en forskel for en udsat gruppe.

I 2016 fik 62 foreninger tildelt støtte, og midlerne er blandt andet gået til familieweekend for handicappede og pårørende, inkludering af flygtninge i lokale sommeraktiviteter og forskelligartede aktiviteter for ensomme.

Der er i alt 650.000 kr. til udmøntning i 2017, og der er ansøgningsfrist den 1. marts.