Sidst i januar var der inviteret til fremvisning af den nye kunstgræsbane ved Dronningborg Boldklub for samarbejdspartnere og entreprenører

 

Kunstsgræsplænen i Østbyen ved Dronningborg Boldklub er taget i brug og indviet.

Opførelsen af den nye kunstgræsbane er gennemført hurtigere end planlagt, og den knap 11.000 kvadratmeter nye, store og meget flotte fodboldbane og flere mindre baner er allerede taget flittigt i brug af de mange fodboldspillere.

Andelskassen har under projektet stået for en yderst attraktiv løsning på finansieringen.

“Klubben har lige fra starten haft en professionel og seriøs tilgang til projektet, og vi har derfor stillet den nødvendige finansiering til rådighed og bakker gerne op med lokalt engagement fra Andelskassen,” siger erhvervsrådgiver Flemming Andersen.

Projektet er blevet gennemført takket være et tæt og godt samarbejde mellem Støtteforeningen for kunstgræsbanen Østbyen Randers, Dronningborg Boldklubs fodboldafdeling og Randers Kommune.

Med lokal støtte fra forskellige fonde, virksomheder og ildsjæle blandt andet i fodboldklubben er idé blevet til virkelighed til gavn for breddesporten.

Mandag 30. januar blev der den nye bane vist frem for samarbejdspartnere og entreprenører. I den anledning overrakte Andelskassen i Randers og Andelskassens Erhvervscenter Østjylland et beløb på kr. 5.000 som en ekstra opbakning til kunststofgræsbanen.