Ti busser med Randers FC fans kører i eftermiddag til Odense, hvor klubben i aften indleder forårssæsonen mod OB.

Den fine opbakning er kommet i stand efter at klubben har tilbudt en tur til 50 kroner, der indebærer transport, kampbillet og mad på McDonalds i Vejle.

Randers FC er efter weekendens kampe på 5. pladsen, men kan med en sejr i aften rykke op på 3. pladsen. Der er kampstart klokken 19.