Der var mødt talstærkt op i Randers Regnskov på Valentines Day til ”Beauty & the Creep”, for at fejre kærligheden til alle de dyr, som nogle kan synes er grimme og kedelige men er enormt vigtige for naturen

 

Gennem show optrådte artister i farvestrålende kostumer som netop flagermus, græshoppe, kakerlak, skorpion og slange, hvor de fortalte til både børn og voksne om vigtigheden af klodens mangfoldige dyreliv – også de skællede, krybende og mere finurlige arter.

Det foregik alt sammen forskellige steder i Randers Regnskov lige fra Asien til Sydamerika. Dybt inde regnskoven gemte Flagermusen sig, som snoede sig rundt i trætoppene til stemningsfyldt musik. Bevægede man sig endnu længere ind, mødte man skorpionen, som med sin store, bevægende hale fangede de deltagendes opmærksomhed.

Daniel på 9 år var blandt de deltagende til eventen og glædede sig over showet.

”Skorpionen var bare helt vildt sej, den kunne gøre en helt masse sjove ting, ” Sagde Daniel Schuster Øzkan fra Hornbæk området, der blev endnu mere begejstret, da skorpionen kom gående forbi.

 

”Grimme” dyr er vigtige for naturen

WWF Verdensnaturfondens PandaClub og Randers Regnskov havde til formål at sætte fokus på de dyr, som ikke bare er den nuttede pandabjørn eller den smukke, stribede tiger. Ofte bliver mange arter overset, bare fordi de ikke har en blød pels og store brune øjne. Det ændrer ikke på, at de er helt afgørende for, at naturen og klodens økosystem kan hænge sammen.

Et af de dyr, der er vigtige for naturen, men desværre ofte er overset, er for eksempel den lille honduranske hvide flagermus, der ligner en blanding af en gris og en uldtot. Den lever af frugt, og det gør den til skovens medhjælper, da den spreder frø gennem sin afføring, og derfor er med til at bevare træerne, der er hjem for alverdens arter.

Det var ikke første gang, at Marcus på 12 år fra Landing var i Randers Regnskov, og han var meget imponeret over aftenens show.

”Flagermusen var mega fed, selv om den ikke var særlig pæn. Den kunne lave alle mulige seje ting i en ring oppe i luften,” udbrød Marcus Præst Juul Sørensen fra Lading, der syntes, det var vigtigt at elske alle dyr.

Marcus’ mor, Anne Præst, støttede op om sin søns ord.

”Det har været rigtig sjovt at besøge Randers Regnskov i mørket, det er vi jo slet ikke vant til. Showet har været helt fantastisk,” Sagde Anne Præst fra Landing.