En række redningsfolk fra Djursland rykkede i går formiddag ud på en noget utraditionel opgave.

Melding gik på, at en dreng havde fået hovedet i klemme i et træ på Ugelbølle Friskole nær Rønde, oplyser TV2 Østjylland.

Brandvæsnet rykkede straks ud med seks mand. Da de ankom til friskolen, kunne redderne konstatere, at drengen sad fastklemt mellem to grene i det Y-formede træ.

Drengen blev hurtigt befriet, og han var ikke kommet noget til.