En 48-årig mand er i dag blevet anholdt og sigtet for blandt andet tilvirkning af fyrværkeri.

Østjyllands Politi opsøgte tidligere i dag mandens bopæl på Korsgårdsvej i Vivild og fandt på stedet

effekter, der kunne være sprængstof.

Politiet evakuerede derfor borgere i de nærliggende huse, og spærrede af omkring huset.

Politiet har nu med assistance fra forsvarets ammunitionsryddere fastslået, at der var tale om fyrværkeri, som var tilvirket på en måde, så det fremstod som sprængstof.

Der blev også fundet en jagtriffel, noget ammunition samt effekter, der stammer fra indbrud.