Tre daginstitutioner i Spentrup vil blive lagt sammen til ét fælles dagtilbud med plads til 13 vuggestuebørn og 120 børnehavebørn. Det besluttede Randers Byråd på mødet i går.

Børnehuset Spentrup består i dag af afdelinger på Haldvej, Bane Allé og Tjørnesvinget, og med beslutningen bliver afdelingerne Haldvej og Bane Allé nedlagt, mens Tjørnesvinget vil blive udvidet til et nyt fælles dagtilbud.

Faldende børnetal har i de seneste år skabt ledig kapacitet i flere af Randers Kommunes dagtilbud.