På en række ungdomsuddannelser i Region Midtjylland skal eleverne i den kommende tid evaluere lærernes adfærd i klassen og dermed bidrage til at styrke undervisningen.

Evalueringerne er en del af et nyt storstilet udviklingsprojekt, der skal give underviserne mulighed for at udvikle deres klasseledelse, skabe bedre relationer mellem elever og lærere og, ikke mindst få flere unge til at gennemfører en uddannelse.

Projektet er støttet af Region Midtjylland med knap seks millioner kroner.