Mere end 49.000 gange blev bilister i Randers, Favrskov, Aarhus-området og på Djursland samt resten af Østjylland, sidste år blitzet af en af politiets ATK-fartkontroller.

Dermed har politiets fotovogne i Østjylland udstedt flere automatiske bøder end før, skriver stiften.dk.

Stigningen er på over 244 procent sammenlignet med året før – og det er den største stigning ikke blot i Østjylland , men i hele landet. Og stigningen overrasker også Østjyllands Politi.

Det skyldes blandt andet flere måletime på vejene i Østjylland – men også at politikredsen er gået fra at have to til 10 ATK-fotovogne, lyder politiets forklaring.