Står det til Socialdemokratiet og SF i Randers Byråd, så dkal den nedlagte skole i Gjerlev omdannes til et velfærdscenter, der for eksempel kan huse bibliotek og borgerservice.

Det er blandt andet beliggenheden i forhold til andre oplandsbyer, der ifølge forslagsstillerne gør Gjerlev velegnet.

Og når kommunen så i forvejen har nogle lokaler, der står helt ubrugte hen, mener de to partier, at et velfærdscenter er en oplagt mulighed.