Syddjurs Kommune er fortsat den hurtigste kommune i Østjylland til at behandle byggesager, denne gang på en delt førsteplads med Silkeborg.

Det viser Dansk Byggeris nye årlige måling af byggesagsbehandlingstiderne.

Syddjurs Kommune brugte i gennemsnit 10 dage pr. byggesag i 2016. Det er lidt langsommere end i 2015, men alligevel langt under regionens gennemsnit som er på 24 dage.
 
Byggesager behandles i Syddjurs Kommune i Team Byggeri og de flotte sagsbehandlingstider er resultat at en løbende fokuseret indsats.