En mand kan i dag takke en kvinde, der er tjener på Fiskerestaurant Pakhuset, for at være blevet reddet op af Randers havn.

Efter en fest på restauranten, der er beliggende ved en kajkant på Randers Havn, faldt manden i vandet, skriver TV2 Østjylland.

Kvinden fra restauranten sprang resolut i havnen, for at redde manden.

Begge var afkølede, da redningsmandskab fik de to op af vandet . De måtte efterfølgende til tjek på sygehuset, oplyser Beredskab & Sikkerhed i Randers.