Burger King vil med en skiltepylon stikke markant op i landskabet, når burgerkæden åbner ny fastfood-restaurant i Randers ved Sdr. Borup.

Burgerrestauranten vil nemlig sammen med de øvrige virksomheder i området opsætte en skiltepylon med en højde på 18 m, der kan ses fra motorvejen.

Højden svarer til pylonen hos McDonald’s på Århusvej i Randers. Miljø- og teknikudvalget har sagt ja til at give dispensation fra lokalplanen til ansøgningen.