Favrskov Byråd har besluttet at bygge en ny brandstation i Hadsten på Skanderborgvej 3.

 

Den nuværende brandstation på Vesselbjergvej i Hadsten er nedslidt, og det er tidligere blevet vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt at renovere bygningerne.

 

Derudover er der for lidt plads omkring bygningerne til at manøvrere de store brandbiler og til parkering af brandmændenes private biler, når de skal på udrykning.

 

Der er bevilget otte millioner kroner til byggeriet.