En lystfisker mistede mandag livet under en fisketur i havet ud for Knebel på det sydlige Djursland.

Den 74-årige mand, der er tysker, var med sin 41-årige søn gået ud i vandet nær Knebel for at fiske. Begge var iført waders.

Faren fik et ildebefindende og faldt om i vandet. Sønnen bjærgede sin far ind på land, hvor der blev givet førstehjælp i en times tid.

En helikopter fløj manden til Skejby, hvor han blev erklæret død.